<

PRRS Mors 2 opdatering23-03-2020 - 09:47

seneste nyt

 

 

Den 3. marts blev der fundet PRRS-virus-reagenter for PRRS 1. Efterfølgende blev alle orner testet på Mors 2., og 10 PRRS-virus positive blev fundet og slagtet efter blodprøvning 5. og 7. marts. Efterfølgende er øvrige orner på Mors 2 testet igen den 16. marts og fundet frie for PRRS-virus. Derfor leveres der nu igen sæd fra Mors 2.

 

50 avls- og opformerings besætninger har modtaget sæd fra Mors 2, og testes for PRRS antistoffer for at se om der skulle være sket PRRS-1 smitte. Fredag den 20. marts var 23 besætninger undersøgt uden fund af PRRS-1 antistoffer.

 

Analyse af PRRS-virus fundet på Mors 2 viser, at der formentlig er tale om et PRRS-1 virus der stammer fra en anden besætning, altså formentlig vindsmitte.

 

Indkøb af sæd fra ornestation giver risiko for PRRS-smitte med sæd. Det så vi tydeligt i sommeren 2019, hvor PRRS-1-Hatting smittede et antal besætninger med store tab til følge.

 

I praksis er PRRS-overvågning af PRRS-positive ornestationer svær og usikker og derfor bliver det i fremtiden forhåbentlig muligt alene at få sæd fra PRRS negative ornestationer.

<